Vi var super glade for at læse Henning’s artikkel i April/maj 2014 udgaven af Ølenthusiasten (medlemsblad for Danske Ølenthusiaster) og synes at vi ville dele artiklen med jer:

Navnet gør det ikke alene. De store bryggerier misinformerer forbrugerne!

Jeg tror, alle Ølentusiaster har øjeblikke, der står klart i erindringen. Et øjeblik, hvor man for første gang smagte noget, der følger en længe efter. En oplevelse man vender tilbage til med stor glæde. Sådan havde jeg det med cider, som jeg smagte første gang under et treårigt ophold i London. At samme ophold også gav en livslang kærlighed til cask ale er en anden historie, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.

Mit første møde med cider skete på den lokale pub ”The Rat and the Parrot”, hvor en anden gæst anbefalede et glas cider på en varm sommerdag, sådan bare for at slukke tørsten inden den første øl kom på bordet. Den rene smag af æbler, der på en gang var frisk og let og på samme tid havde en dybde og en eftersmag, som kun kvalitetsprodukter kan have. Dermed var grunden lagt til glæden ved den ægte cider. Cider ligger måske i virkeligheden tættere på vin, men også fremstilles af nogle af de gode engelske bryggerier.

Hjemkommet til Danmark var verden et helt anden! Selv om ægte Cider både fra Frankrig og England findes i specialhandlen, og vi har set meget spænende forsøg med dansk cider, er det mest Somersby fra Carlsberg, Tempt fra Royal Unibrew og CULT, der dominere marked sammen med svenske og danske discount cidersodavand.

Cidersodavandene indeholder sjældent mere end 20 % æblemost, resten er vand, sukker, lidt alkohol samt aromastoffer og frugtsyre. Oplevelsen kommer ikke i nærheden af ægte cider, der mangler både duft og smag og den lille smag, der er, virker ofte lidt kunstig.

Somersby æblecider kom første gang på markedet i 2008 og efterfølgende har Carlsberg lanceret forskellige cider-varianter. Tempt blev lanceret i 2009 af Royal Unibrew for at konkurrere med Carlsberg. Også CULT, der er mest kendt for deres energidrikke, kom på cidermarkedet i 2008 med deres Mokaï. Ingen tvivl om at ciderne fra de danske producenter er blevet populære særligt blandt den yngre del af befolkningen, blandt andet nok fordi at man ikke kan smage alkohollen.

Jeg har forsøgt at finde indholdsdeklarationer for de forskellige cidervarianter på nettet og erkendt ,det er ikke lykkedes mig. Det burde være lige til! Jeg unders over, hvad producenterne prøver at skjule. Ingen tvivl om, at alle love og regler er overholdt, men selv på dåser og flasker er det vanskeligt at få det fulde overblik over indholdet.

Både Somersby og Tempt er kendetegnet ved, at de kun indeholder 15-20 % gæret æblemost, resten er vand, sukker og jeg ved ikke hvad. Da produkterne indeholder ca. 4,5 pct. alkohol, må en ikke lille del af alkoholindholdet komme fra andre kilder end gæret æblemost.

Carlsberg skriver på Somersby hjemmeside ”I England har man brygget æblecider i umindelige tider. Og den stolte tradition er udgangspunktet for udviklingen af Somersby Apple Cider. Dog har vi tilpasset vores cider til den danske smag.”

Prøv lige at læse det udsagn en gang til! Der er ikke noget faktuelt forkert i det, men den stolte tradition misbruges! Ægte engelsk cider er jo netop kendetegnet ved kun at indeholde æbler. Dansk smag skulle med andre ord være til lidt gæret æblemost og smagsstoffer. Jeg tror, Carlsberg undervurdere danskerne!

Den bedrøvelige konklusion er desværre, at størstedelen af ciderne på den danske marked er fremstillet af kunstige smagsstoffer og tilsat store mængder sukker og har ikke noget som helst med rigtig cider at gøre.

Set i det lys er det tankevækkende, at de såkaldte cidere sælges til en literpris på omkring 60 kr. Jeg er ikke i tvivl om, at det er god forretning. Det kan ikke koste mange penge at blande lidt æblesaft med vand, sukker og kunstige smagsstoffer.

Mit håb er at ordet Cider kun må bruges om den rene varer, hvor indholdet er ren saft fra æbler, pærer eller anden frugt. Så kan de store producenter kalde deres Somersby, Tempt eller Mokaï for alcopops eller et andet navn, som jeg er sikker på, at deres marketingsafdelinger kan finde på.

Følg min opfordring og opsøg de gode cidere, enten de danske, ingen nævnt ingen glemt, eller de engelske der fås blandt andet fra One Pint, der byder på gode cidere fra Samuel Smith og Westons eller The Cider House, der kan byde på fantastiske cidere fra blandt andet Sheppy’s og Burrow Hill. Prøv en kølig cider en lun sommeraften og en ny verden vil åbne sig.

Henning Palm
Lokalformand Danske Ølentusiaster Haslev